mandag den 10. december 2012

Oh my som tiden bare løber afsted

Hold da op, som tiden bare flyver afsted i warp-speed!! Det er allerede d. 10 december og jeg har ikke nået noget som helst. Vi har ikke pyntet op, lavet konfekt eller bagt pebernødder! Ikke det der ligner december opgaver. Tilgengæld har vi holdt en dejlig barnedåb med 76 dejlige mennesker, solgt en lejlighed og gået en lille smule i panik over at vi faktisk skal flytte til marts!! Gisp.
Det er heller ikke blevet til så meget tid med strikkepinde, hæklenål eller symaskine som jeg gerne ville. Jeg har bare så mange projekter jeg gerne vil lave. Jeg har dog gang i en lækker lille djævlehue og lækker gul vest til min helt egen lille mællkevampyr. :-) Billeder følger, når jeg lige får taget mig sammen. Og har hænder fri.
Vi er gået i gang med at øve sove-for-sig-selv-om-dagen-og-ikke-på-sin-mor. Det er ikke gået så godt. Hun er sgu lidt stædig den bette. Men men (uden at jinxe det) så har hun nu sovet inde i sin egen seng i 23 min. Det må snart være rekorden.
Så nu vil jeg finde strikketøjet frem og håbe på den bette ikke vågner ligeså snart jeg går i gang. Hvilket lige ville ligne hende. ;-)
Glædelig december derude!!