tirsdag den 29. oktober 2013

Søges

Flere timer i døgnet!! 

Jeg har alt for mange kreative projekter og alt for lidt tid!!! Kender I det. Hvilket skal jeg sig vælge at blive færdig med først??
Barselsgaven
Trøjen til bassen
Trøjen til mor
Tæppet til legepladsen i stuen
Legekøkkenet
Åhhh så mange lækre projekter aaaaasallllllttttttt for liiiiiiiidt tiiiiiiid!!!!!!!!!

3,2,1 sæt i gang!

mandag den 14. oktober 2013

Drømmestuen i drømmehuset

Der er nu 34 dage til vi overtager nøglerne til vores drømmehus. 34 dage ja, og vi tæller ned. Tiden går med at indrette i tankerne og gøre klar til d. 15 NOVEMBER.
Der er ikke meget der skal gøres for at vi kan flytte ind. Der skal males, tapetserers og lægges et gulv, også skal vi lige have min far på besøg med en mureske og stor hammer, så vi kan få åbnet op mellem stue og køkken. Bare 2 meter. Det vil gøre en kæmpe forskel for stuen, køkkenet og for hvordan vi vil kunne bruge rummet. For bruges det skal det. I et hjem skal der leves og at leve kræver man kan bruge.
Vores nye stue bliver opdelt i 3. En spise ende, en lege midte og en slænge ende.
I spise enden der ser sådeles ud (Billedet er fra salgsopstillingen, da vi jo af gode grunde ikke har andre, så I må finde fantasien og de indre billeder frem.)

Vil der blive åbnet op til køkkenet, der er placeret på den anden side af væggen til venstre, samt åbnet op ned i stuen, altså vil vi også fjerne den papvæg der stikker ud og deler det ellers meget lækre store rum om. Hele loftet bliver malet hvidt og gulvtæppet bliver skiftet ud med træ. Vi har fundet er lækkert gammelt spisebord i min svigermors garage også håber jeg på vi kan finde nogen lækre stole i genbrug. 
Over bordet drømmer jeg om en buzz, og det er ikke buzz lightyear, men en buzz pendel fra Frandsen. Den er SÅ fin stor, for der skal lys til når man er et år og skal lære at spise selv. 

Jeg drømmer om den helt store mat sorte. Jeg synes virkelig den er fin. Hvis du vil se mere til den og finde prisen kan du se den her http://www.boshop.dk/buzz-frandsen-loftslampe.html

Den anden ende af stuen ser nu sådan her ud. Set oppefra spise enden
Og sådan her ud fra slænge enden.

Igen her kan I se den papvæg der må lade livet.
Eftersom vi skal have alle soveværelser på første etage, har vi valgt at bruge en del af stuen til legeplads for Bassen. Vi slapper jo ikke af hvis hun skal lege ovenpå mens vi er nedenunder og sandsynligheden for hun vil være deroppe alene er yderst lille. Derfor vil vi indrette den midterste del af stuen til hende. Det bliver så den del hvor de nu ærende ejere har deres lænestole, som I kan se på billedet.
Vi laver et legekøkken af en gammel kommode, fremgangsmåde og fifs vil kunne findes her på bloggen når det er færdigt. Det bliver rigtig fint, håber jeg. 
Til opbevaring af legetøj har jeg været på jagt efter princippet billigt, praktisk og ikke det værste at smide væk når engang børnene skal have det på deres værelser igen. Jeg er faldet over dette system fra Ikea og tænker at det opfylder de krav. Jeg synes slet ikke den er smart eller pæn, men jeg kan holde ud af se på den og tænker den gør det lidt mere overskueligt og nemt at rydde op.
Også synes jeg bare virkelig godt om navnet. Trofast. :-) Hvis du vil se mere om systemet kan du finde den her http://www.ikea.com/dk/da/catalog/products/S49819508/

Der skal hænge en sansegynge i loftet. Der er Bassen nemlig helt vil og der synes jeg ret godt om Ikeas, den er blød, lækker og der er ikke en hård kant. Deres sansegynge finder du lige her http://www.ikea.com/dk/da/catalog/products/40099198/
Jeg har gjort et genbrugs kup og fundet en børnebænk, med opbevaring under sædet, den skal lige sættes i stand og parres med en lille stol og et lille bord. Så hvis du kender stedet hvor jeg finder det i træ hører jeg meget gerne fra dig. Det har jeg nemlig ikke fundet endnu. Synes alt det jeg har fundet er af plastik og det gider jeg bare ikke bruge penge på. Det skal være ordentligt.
Sidst men ikke mindst har jeg en tallerken række til at stå, som vi fylder op med Bassens bøger. Jeg glæder mig simpelthen SÅ meget til at indrette det og se hende gå på oplevelse i en hel ny verden.

Men jeg glæder mig mindst ligeså meget til at indrette slænge enden, eller voksen enden. Vi ønsker os en kæmpe flyder, en sådan sofa hvor vi kan ligge sammen og se film, ikke i hver sin ende, men sammen, som i ske sammen. Både Mor og Basse og Mor og ham den lækre Far. 
Ham den lækre har fået lov at bore et kæmpe hul i væggen bag ved fjernsynet, også føre alle kabler ud gennem væggen, ud i bryggerset og placere PlayStation, dvd afspiller og alt det gejl derude, i stedet for inde i stuen. Det kostede ham en røremaskine. Og den har han sgu givet, så nu må jeg jo lade ham bore et KÆMPE hul i væggen. Behøver jeg sige jeg er en anelse skeptisk?? 
Jeg har dog også igen fået lov at tapetsere endevæggen. Lige nu er jeg lidt splittet mellem disse tapeter. 
Jeg hælder mest til den øverste. Mit dilemma går dog mest på at jeg er en hands on kindagirl og min tapetbutik jeg troligt har brugt er sg* lukket!! Den er i hvert fald ikke hvor den plejer at være. Så hvis der er en der har insider viden om hvor mp tapeter mon kan findes i Aalborg, så vil jeg da virkelig gerne have en mail!
Nå men tilbage til flyderen. Jeg er nemlig blevet forelsket i denne lækre brede sag. 

Og selvfølgelig i farven Chokolate. Jeg ELSKER nemlig chokolade. Kan man andet. Den har sofa opfylder bare alle krav. Dejlig stor, med plads til ske putning både mellem Mor og Basse og Mor og ham den lækre Far. Den er på høje ben, så der kan komme en robotstøvsuger ind under. Den er i stof og den er ikke sart, den passer perfekt ind i vores liv. Hvis du vil se pris, kombinationen eller andre sofaer så tag lige og kig her. http://www.boshop.dk/inhappy-stofsofa.html
Vores sidste mission er et sofabord, der er vi ret så uenige. Ham den lækre vil gerne have et stort et man kan spise ved, når der er noget meget vigtigt i fjernsynet. Jeg ønsker et så lille så muligt, så der kan være så lidt rod som muligt. Der skal under alle omstændigheder i hvert fald IKKE være en hylde under, for al erfaring viser at den hylde er en magnet for rod. Og de magneter skal bare ud af hjemmet. De stresser mig. Og al unødig stress skal ud.
Har du det perfekte sofabord, så vi, jeg da virkelig gerne se det. Måske det også er vores perfekte bord. 

Men en ting er at drømme. En helt anden er at føre ud i livet. Nu er der ikke så længe til vi kan føre vores ud i livet. Så det bliver spændende om livet kan blive ligesom drømmen. Vi drømmer i hvert fald dagligt. 

Vil du også være med til at drømme og evt vinde et fedt gavekort til at føre drømmen ud i livet med. Så skriv et indlæg om din drømmestue. Du kan læse meget mere om konkurrencen her http://www.boshop.dk/bloggerkonkurrence 






tirsdag den 1. oktober 2013

Vi tæller ned

Nu er det lige om lidt vi får nye nøgler til nøglebundet. Og behøver jeg sige vi glæder os. Som i virkelig glæder os.
Vi har også nydt at bo hos mine svigerforældre, og det er stort af dem, sådan at åbne deres hjem for os. Også uden de vidste noget om hvor længe vi ville blive. Der har også været udfordringer, men der har helt klart været flest af de gode oplevelser og minder.
Vores datter har fået den blidest mulige start på sit liv uden mor 24/7. Jeg er nemlig helt sikker på hun råhygger med sin farmor til daglig.

Vi voksne kan dog virklig mærke vi trænger til at være os selv og have vores eget. Det er aldrig helt nemt at flytte hjem igen. Og jeg tror helt bestemt det har været sværere for Jakob end det har været for mig.

Vi flytter til et lækkert sted. Med masser af plads til både far kontor, mor krea værelse og lækkert pigeværelse. Jeg har indrettet huset 100 gange i mine tanker og tænker kreative tanker om hvordan vi får indrettet os bedst, billigst, hyggeligst og praktisk. Vores hjem skal kunne bruges, være hyggeligt og funktionelt. Også gider jeg ikke bruge al min tid på rengøring. Så det skal også laves så det bliver nemt og hurtigt uden alt for mange kringlede overflader.

Fik jeg sagt vi GLÆDER os!! :-D